Posted in Uncategorized | 0 Comments
Sandaler i regnen
Kræmmermarkedschef Erik Normann udtalte at han ville gå i sandaler på markedet, men der har været lidt køligt for den slags fodtøj. Den gode nyhed er at pladsens renovering har virket! Man kunne til trods for regnen sagtens have gået i sandaler uden at stå til knærne i mudder. Tidligere år har der i regnvejr været en hård og beskidt kamp at holde kræmmermarkedet kørende med enorme mængder mudder, men i år har der været græsplene en golfbane værdig og vejerne mellem stadepladserne har været rene og tørre.
Nu genstår 1 dag af markedet og selv om omsætningen har været en smule lavere i dag, så har torsdag og fredag lavet rigtig mange penge i den gode sags tjeneste!
Der er udsigt til måske kun 2 mm regn i morgen, så sidste dag af Århus Kræmmermarked 2010 bliver en smuk dag i Tangkrogen!
Gå ikke glip af den sidste dag med supre tilbud og chancen for at lave en knaldhamrende god handel med 224 af Danmarks aller bedste kræmmere!
Vi glæder os til at se jer alle til årets sidste dag af Århus Kræmmermarked 2010!


